“Oprydning” i Dalstrøget

Som nogen har bemærket, så har vi for nylig fået fældet nogle af træerne i bebyggelsen.

Træerne der er blevet fjernet stod i områderne overfor nr. 26A og 58. Træerne var noget sølle, grundet dårlige vækstvilkår, og det blev derfor besluttet at fjerne dem, istedet for at forsøge at udskifte dem. Hullerne i SF-belægningen vil også blive lukket.

Der er desuden fjernet et vissent træ ved hjørnet af nr. 17. Da der er flere store og pæne træer i umiddelbar nærhed heraf, er dette træ heller ikke udskiftet med et nyt.

Derudover er hullet i SF-belægningen ved nr. 16A blevet lukket.

 

Ovenstående “nyhed” er afstedkommet af, at nogle beboere undrede sig over hvorfor nogle træer var blevet fældet. Det er ikke alt vi lige får informeret om på hjemmesiden, men har du spørgsmål, forslag eller kommentarer til hvad bestyrelsen har gang i, så kontakt os endelig. For at gøre kommunikationen endnu nemmere, har vi flyttet en kontaktformular ud på forsiden af hjemmesiden. Brug den endelig – eller gør brug af kontaktoplysningerne på denne side.